Udsætning af skjulesten og beplantning i Kirke Åen tilløb til Ganer Å, som via Hestholm sø løber ud i Skjern Å nedstrøms Lønborg bro.
Der ankommer planter fra DCV til udplantning i den genslyngede Kirke Å.
Efter at den sidste deltager i vandplejeudvalgets arrangement var vel ankommet fra Horsens, Kurt Sørensen. Blev der budt velkommen af vandplejeudvalget v. Stefan Meldgaard.
Kim Iversen fra DCV, Dansk Center for Vildlaks, gennemgik efter velkomsten, hvilke planter der var medbragt og hvordan de skulle udsættes og sikres til bunden.
Den øverste gydebanke, med grus udlagt af Skjern Kommune og skjulesten udlagt af Skjernådalens Lystfiskerforening.
John Madsen er ved at placere de sten som Villy Pedersen og Hans Hansen har bragt ned til bredden.
Endnu en kbm. skjulesten placeres af John, Villy, Hans og Kurt.
Erik Petersen er her ved at udplante vandranunkler ved de udlagte skjulesten. Langs brinker og bredder blev der i øvrigt udplantet vandpileurt og andre vådområdsplanter.
Der blev gået til makronerne, her har Svend Åge Mortensen lige til veje bragt nogle flere planter.
For efterfølgende at udplante disse på gydebanke nummer 2. I baggrunden er Erik Pedersen ligeledes i gang med at udplante vandranunkel.
John Madsen havde medbragt en vinklet greb, der gjorde det muligt at håndtere selv de største sten hvor udlægning ikke kunne fortages med hænderne, som Kurt Sørensen gjorde. ”De skal ligge på hård bund ellers gør de ikke gavn”. Og så blev der ellers slæbt videre.
Svend Åge Mortensen og Erik Pedersen udlagde depoter hvorfra de kunne hente planter.
Hans og Villy udgjorde team ”Flintstone” og gik forrest med at bringe stenene ned til å bredden.
Arbejdet blev nogle steder vanskeliggjort af blød bund, her sank stenene 20-
30 cm ned inden
Brolæggerteamet nåede frem.
I områderne med blød bund udviste Brolæggerteamet stor kreativitet. Og fik stenene arrangeret så der med tiden vil blive skabt strømrender uden mudder.
Der gøres klar til pause.
Brolæggerteamet gik opstrøms broen, og udlagde de sten som team Flintstone havde bragt ned til bredden. Og dukkede derefter frem fra de overhængende træer der findes umiddelbart opstrøms broen bag Amager Skolen.
Nok en
20 liters spand med planter der skal udsættes.Alle planter er fra Skjern Å systemet, og dermed naturligt forekommende.
Efter veloverstået og veludført stensætning samt beplantning, havde kasser for Skjernådalens Lystfiskerforening Hans Hansen (i rødt) en overraskelses til de udøvende. Der skulle trækkes lod
om et års medlemskab af SKLF gældende for 2011. Kim Iversen fra DCV blev udpeget til at være lykkens gudinde. Og den heldige vinder blev.
Vinder af et års medlemskab i SKLF, Villy Pedersen.
Fra vandplejeudvalget i Skjernådalens Lystfiskerforening skal der lyde en stor tak til de fremmødte, hvoraf der var deltagelse fra bl.a. Horsens ved Kurt Sørensen. Desuden vil vi lykønske Skjern Kommune og involverede medarbejdere med det flotte resultat. Tak til DCV, Dansk Center for Vildlaks, for fremskaffelse af materialer.
På vegne af vandplejeudvalget
Best.medl.
Stefan Meldgaard
P.S. Vi ses når Stampebækken står for tur, herom senere.